[This post is in Danish as it introduces a Danish article]

Publikumsudvikling som begreb bliver mere og mere brugt og udbredt. Samtidig bliver den specifikke betydning tilsyneladende stadig mere uklar. Måske er det også derfor, at Birgitte Holt Nielsen fra den Jyske Opera i en aktuel artikel kalder begrebet for forfærdeligt. Derudover ligger der i ordet en lidt forældet forestilling om, at organisationerne ved mere og skal udvikle et publikum i en retning, så de lærer at holde af de produkter, organisationen tilbyder dem. Den tænkning har de fleste kulturorganisationer udviklet sig væk fra, og publikumsudvikling indbefatter nu ofte alt fra out reach-programmer og -initiativer til publikumsdata og publikumskontakt.

I A Suitcase of Methods og på Det Kongelige Teater taler vi dog mere om publikumsfokuseret arbejde, hvilket understreger, at det handler om, at vi har publikum i tankerne, når vi arbejder med scenekunst. Ikke for at give dem præcis hvad de vil have, men for at øge vores forståelse for, hvem vores publikum er, og hvilke oplevelser vi giver dem, når de sidder i auditoriet eller på anden måde er i kontakt med teatret.

Iscene har i samarbejde med Applaus skrevet en artikel om publikumsudvikling, hvor jeg sammen med Michael Bojesen fra Malmö Opera og Birgitte Holt Nielsen fra Den Jyske Opera beskriver, hvordan vi på Det Kongelige Teater og i A Suitcase of Methods arbejder med begrebet. Find artiklen her